Kampen om svensk identitet

Posted on januar 6, 2013

0


demokrat-reinfeldt

En sentral del av kulturmarxismen er dekonstruksjon av nasjonal identitet, og omsatt i propaganda blir dette at man søker å fremstille den nasjonale identiteten som et falsum, basert på bevisst konstruerte myter om en felles historie og et genetisk og kulturelt fellesskap.

Dekonstruksjon av nasjonal identitet svekker samholdet i hvite nasjoner, og ble derfor en naturlig del av det antihvite medieparadigmet. Ved å produsere propaganda som svekker nasjonalt samhold, viser man at man tilhører den gode siden.

Det er heller ikke å stikke under en stol at en del av den kritikken mot nasjonale identiteter er sann, da mange myter om et historisk fellesskap ikke er riktig. Spesielt gjelder dette Sverige, og ikke Norge og Danmark. Nordmenn og dansker er etterkommere av de som bodde langs Nordveien, dvs den skjermede skipsleia fra Danmark til Russland som har gjorde området til et handel og språkfelleskap lenge før vi ha skriftlige kilder.

Svensk identitet er vanskeligere, da mange svensker egentlig er nordmenn og dansker ved at de tilhørte Nordveien. Bohus er norsk og Skåne, Halland og Blekinge, dansk. Gjøtene er egentlig heller ikke svenske, og når det gjelder heller i de i Jemtland og Herjedal, så har vi Nordmenn igjen. Derimot bor det svensker langs kysten i Finland, men til gjengjeld har du en mengde finner i Sverige.

Hva som derved kan sies å være svensk er derfor problematisk, noe som også dette sitatet viser.

National identitet – Skåne i det 17de århundrede – Af Adam Wagner

At sejrherren skriver historien, er der mange eksempler på; eet af dem er fra det gamle Østdanmark, Skånelandene. Her lykkedes det i høj grad svenskerne at fremstille Skåne, Halland og Blekinge som «gamla svenska landskap», der efter den svenske overtagelse af landsdelene i 1658 hurtigt og uden besværligheder blev svenske. I historieundervisningen blev børnene i Skånelandene helt op i vore dage belært om den svenske historie uden at høre om landsdelenes historie før 1658. At Skånelandene før var rent danske områder på lige fod med fx Sjælland og Lolland-Falster, blev underkendt eller fortiet undtagen af nogle bevidste skåninge, der dog havde svært ved at trænge igennem. Dette var naturligvis led i en svensk nationsbygningsproces, hvor det gjaldt om at fremstille det moderne Sverige som et land med «naturlige» grænser uden indre modsætninger; et svensk Sverige fra «Kiruna till Trelleborg».Men efter udviklingen de sidste tredive år, hvor Sverige jo ikke er særligt svensk mere men er et efterhånden iøjnefaldende multietnisk samfund, der deltager i nedbrydningen af nationalstaterne og opbygningen af et regionernes Europa, er det nu, for at undgå problemer med nationalisme og «fremmedhad», blevet god tone at fremstille Sveriges historie som kongernes og klassernes historie samt at benægte eksistensen eller i det mindste betydningen af folkeslag og national bevidsthed.

Men det er stadig blot sejrherrernes historie; det er stadig toneangivende svenskere, der på baggrund af den svenske stats hensyn skriver Skånes, Hallands og Blekinges historie. Nu fremstilles området blot ikke som «ursvensk» men som et anationalt område, der alene var kastebold mellem konger i krige om deres interesser. Danskerne frakendes på lige fod med svenskerne en national identitet i det 17de århundrede. Og mange danske historikere er ikke sene til at hjælpe med at underbygge denne officielle svenske historieskrivning, for i Danmark er man jo i gang med et tilsvarende projekt: Også herhjemme tales der meget om at dekonstruere de «nationale myter fra forrige århundrede»; bl.a. «myten» om nationalitetens ælde. Dette sker ofte uden eller i bedste fald med overfladisk brug af kilderne. Der er i dag ingen grænse for, hvad man kan slippe af sted med af konventionelle platheder, blot de er et led i dekonstruktionen af de såkaldte «nationale myter». kilde

Det er på mange måter sant at det moderne Sverige er et land med naturlige grenser, og en enkel definisjon på svensker er etterkommere av de som bodde sør for kjølen på den skandinaviske halvøy, og som ikke bare består av nordmenn og dansker, men også av de andre folkeslagene som var med i samme handel og språkfelleskap som nordmenn og dansker. Kort sagt er dagens svensker et nordisk folkeslag, uansett om alle ideer om at det skal finnes noe som er svensk utemom skriftsspråket, skulle vise seg feil.

Tar vi noe slikt som svensk Jul, så kan man si at det ikke er noe som er en typisk svensk Jul, men det er ikke å nekte på at svenskene feirer Jul på mye samme måte som nordmenn og dansker. Tilsvarende gjelder ting som å være genetisk svensk, hvor man kan argumentere for at dette ikke finnes, men resultatet er at de blir nordiske eller nord-europeiske i steden, ikke at svensker ikke er å skille fra somaliere.

Hadde media hatt ærlige hensikter, og kun siktet på å ta vekk de deler av svensk identitet som ikke er sann, så hadde vi fått et riktigere bilde i steden for det tidligere falske. F.eks. så hadde man godtatt at det finnes genetiske grupperinger, selv om det ikke kan sies å være noe som er unike svenske gener.

I steden ser vi media anvende det antihvite paradigme, hvor alt som svekker svensk identitet og følelse av fellesskap propaganderes som et gode, da alle vet at det kun er nazister vil mene at det er noe unikt og bevaringsverdig med svensker.

Reklamer